- Blog/
Til tops i Google på 24 timer - gæt hvem skrev teksten
Hvordan kommer Google til at behandle tekst som er skabt af kunstig intelligens?
Google meldte selv ud på et tidspunkt at tekst skabt af kunstig intelligens, vil blive opfattet som maskingenereret tekst og blive behandlet på linje med anden maskingeneret tekst som andenrangsborger i forhold til placering.
Jeg forstår godt at Google overvejer den tilgang.
Men den er naturligvis forbundet med flere problemer.
Jeg skrev blandt andet selv om at den tilgang ville kunne ramme ordblinde og dem som hjælper ordblinde med at udkomme på internettet:
Google risikerer at straffe folk som inkluderer ordblinde i den demokratiske debat
Et andet aspekt er naturligvis spørgsmålet om hvorvidt Google overhovedet kan skelne mellem maskingeneret tekst og menneskeskabt tekst.
Det er jo aldrig helt lykkedes for nogen endnu for eksempel bare at lave et spam-filter i email-sammenhæng som 100 procent pålideligt sorterer korrekt.
Så hvis man nu er sådan anlagt at man tilfældigvis skriver som en maskine, så viol man risikere at blive straffet af Google og blive nedrangeret på grund af en forkert afgørelse fra søgemaskinegiganten.
Anyway, jeg fik ChatGPT til at lave en tekst om Sam Altman, som jeg selv kun efterredigerede minimalt og tilføjede nogle mellemrubrikker og en enkelt eller to af mine egne kæpheste.
Efter et døgn lå teksten nummer et på Google:
Selvom jeg klart i teksten angiver at den er skabt af generativ sprogteknologi.
Og det er så en anden ting. Jeg har besluttet mig for at deklarere min assistent hvis jeg i en bestemt tekst bruger den i betydeligt omfang, som tilfældet er her.