Begrebernes-Betydning

Man kan godt forholde sig til et spørgsmål uden at have begreberne for det.

Et eksempel.

Som barn havde jeg en uenighed med nogle venner.

Vi diskuterede om Otto eller Topper var hovedpersonen i Otte er et næsehorn.

De mente alle at det var Otto, mens jeg stod på at det var Topper.

Jeg mente ikke at Otto var hovedperson, men noget andet centralt som jeg bare ikke havde noget begreb for endnu.

Nu ved jeg at Otte var titelrollen - undertiden betegnet titelfigur, titelperson, titelkarakter eller lignende. Det med titlen er i hvert fald klart.

Og jo, Topper var nok egentligt hovedpersonen.

Det er altså ikke umuligt at forholde sig til noget, heller ikke at forholde sig korrekt til det, uden at have begreberne på plads.

Men det er lettere når man har begreberne på plads. Og lettere at kommunikere til andre.

Endelig er der noget autoritativt i det.

Jeg lykkedes dengang ikke med at overbevise mine kammerater om at Topper var hovedperson. Måske havde jeg haft en bedre chance hvis jeg havde kunne sætte begrebet titelfigur på Otto, så han fik en plads også der lød af noget fint.