- Blog/
Erfaren redaktør: ChatGPTs skrivetips ligner til forveksling mine egne - undtagen på et punkt
Indholdsfortegnelse
Jeg bad ChatGPT give nogle skrivetips.
Den spyttede følgende svar ud som jeg kommenterer linje for linje:
Write clearly and concisely, avoiding unnecessary jargon or complex sentence structures. #
Helt klart. Og det er faktisk noget ChatGPT har lært af mig personligt ;)
Jeg har skrevet en hel serie om at skrive klart og kort, og helt konkret om hvordan man gør det i praksis - se mere om det i Skriv som en poet - ikke en bot.
Det er nok det væsentligste råd man kan give en skribent, og fra en redaktørs synsvinkel er en velstruktureret tekst uden knudrede sætninger og alenlange afsnit også meget nemmere at arbejde videre med.
Proofread your work carefully, checking for spelling and grammar errors. #
Det råd ville jeg nok ikke give en skribent som et af de første. For årtier siden var det givet at folk skrev uden stavefejl og kunne grammatikken til husbehov.
I dag er det noget som maskinerne tager sig af og i mange tilfælde gør betydeligt bedre end den gennemsnitlige skribent.
Der er også en anden grund til ikke at prioritere korrekturen så højt. Den kan du læse om her: Dine fejl er din signatur
Min indstilling til korrektur er måske kontroversiel, men dybest set er det nogle helt andre ting end mindre slåfejl der viser noget om en skribents greb om og forståelse for sproget og evne til at bruge det kreativt og skabende.
Use active voice instead of passive voice to make your writing more engaging and direct. #
Det er også et godt råd. Og har man et klart budskab og en klar målgruppe, så kommer det direkte sprog også ofte mere naturligt end det fordækte.
Man kunne kalde den tilgang for assertiv sprogbrug.
Organize your ideas logically, using headings and subheadings to break up longer pieces of text. #
Det er meget væsentligt. Dels for at skabe en struktur til sig selv under skriveprocessen, dels for at gøre teksten overskuelig for læseren.
Men vigtigst af alt når det gælder typiske tekster til digitale formater, er det at mellemrubrikker og andre strukturelle elementer giver læseren chance for at springe ind og ud af teksten.
Som skribent skal man give læseren mange indgange til sin tekst.
Consider your audience and tailor your writing to their needs and interests. #
Her er jeg delvist enig.
Selvfølgelig skal man tilpasse sin tekst efter læsernes behov og interesser. Men der er også andre hensyn at tage. Og tilpasser man sin tekst for meget, bliver den faktisk uinteressant for intelligente læsere.
Det handler mere om en balance her, end det handler om at underkaste sig nogle andres præmisser fuldstændig.
En tekst skal gerne bibringe læseren noget ekstra. Give dem “merværdi” – og det gør man sommetider bedst ved at udfordre dem lidt i stedet for at se dem som segmenter med bestemte behov og interesser.
Avoid plagiarism by properly citing any sources you use and paraphrasing information in your own words. #
Selvfølgelig skal man ikke plagiere andre. Det har en kreativ skribent heller ikke behov for.
Alligevel er der mange som kopierer andre eller tager deres ideer. Men den taktik vil sandsynligvis blive mindre frugtbar med tiden, da kunstig intelligens er langt bedre og hurtigere til at tage allerede eksisterende tekst og omforme den – derimod kan den ikke rigtigt skabe noget nyt eller helt originalt på det idemæssige plan.
Take breaks and come back to your writing with fresh eyes to catch any mistakes or areas that need improvement. #
Det kommer an på skribentens temperament og personlighed. For nogle fungerer det godt. Andre er bedre til at skrive det hele færdig ud i en køre.
Read widely and regularly to improve your vocabulary and writing skills. #
Helt sikkert et godt råd. Input og inspiration udefra er essentiel for at skabe noget nyt selv. Men er det så i virkeligheden nyt?
Jeg vil dog tilføje et par ting her:
Inputs fra andre tekster er vigtig, men inputs fra livet i bredere forstand er af større betydning.
Og det er heller ikke kun et spørgsmål om at læse eller følge med. Sprogligt udvikler man sig næppe meget ved bare at læse en masse nyhedsartikler eller features på nettet.
Practice writing regularly, whether it’s journaling, blogging, or writing short stories, to hone your craft. #
Ja, øvelse gør mester. Til sidst bliver det at skrive ikke bare et arbejde med en livsstil. En forholden sig til virkeligheden og verden – men på det mere reflekterede plan som skrivning af en vis kvalitet fordrer.
Get feedback from others, whether it’s a writing group or a trusted friend, to help you improve your writing. #
Ja, men pas på de ikke løber med dine ideer. Det risikerer man især som freelancer hvis man foreholder sine ideer en redaktionssekretær eller en redaktør som er fast tilknyttet et medie.
I dag kan man også med udbytte foreholde sine tekst for GPT-4 eller andre store sprogmodeller og få nyttig feedback ad den vej.
Det var mine kommenterer og korte overvejelser over ChatGPTs skrivetips. Jeg håber du kan bruge dem.