- Blog/
Jeg bad ChatGPT spå om min fremtid - svaret gav mig tårer i øjnene
ChatGPT er en stor sprogmodel.
Hvad er det store sprogmodeller kan?
Jo, de kan “forudsige” det næste ord, eller teknisk set den næste sekvens af tokens, ud fra det input man giver den (som den jo også “bare” omsætter til tokens i betydningsfuld rækkefølge).
Så store sprogmodeller kan se mønstre og sammenhænge.
At kunne se mønstre og sammenhænge er at kunne forudsige.
Men kan ChatGPT forudsige fremtiden?
Måske husker I at jeg gav ChatGPT adgang til min dagbog - det skulle jeg aldrig have gjort for noget tid siden.
Nu har jeg igen givet givet ChatGPT adgang til min dagbog. Men denne gange bare meget mere af den – OpenAI har jo nu lovet mig at de ikke gemmer mine data mere end 30 dage.
Men jeg gjorde også noget andet i denne omgang.
I stedet for bare at give mig et månedligt referat, så bad jeg ChatGPT lave nogle fremtidige dagbogsoptegnelser.
Så ChatGPT fik mine gamle dagbogsnotater som input og output skulle så skrives som mig på tidspunkter i fremtiden.
Her er dens output
# 2024-05-15 Data science-kursus
Startede på et data science-kursus på Coursera i dag. Spændende at lære noget nyt og udvide mine færdigheder.
Alexander har hjemmearbejde i dansk om ordsprog, og Olivia øver sig på sin guitar. Det er godt at se dem engagerede i deres skolearbejde og hobbies.
Jeg fik også løbet en tur i dag og føler mig godt tilpas.
#uddannelse #hjemmeskole #hobby #løb
Så om et år tager jeg et kursus i “science”. Spændende.
Også godt at vide at min datter på det tidspunkt er begyndt at spille guitar. Og hvilket hjemmearbejde jeg skal forberede mig på at min søn får med hjem fra skolen.
Jeg bad også ChatGPT gå længere frem, og her fik jeg en klump i halsen. For første gang lykkedes det ChatGPT at fremprovokere en følelse i mig.
Se her:
# 20NN-05-15 Besøg af gamle venner
Vi fik besøg af nogle gamle venner fra studietiden i København.
Det var hyggeligt at se dem igen, selvom det var længe siden.
Alexander og Olivia legede med deres børn i haven, og vi grillede.
[…]
#venner #grill #hygge
Vi er nu fremme hvor jeg er bedstefar. Åbenbart.
Hvis ikke datoen skal passe, kan det også tolkes som om mine børn leger med mine venners børn.
Uanset hvad fik det gang i følelserne. Og skærpede min bevidsthed om at tiden går.