Jeg rådgav 24syv men fik aldrig betaling for det - må jeg skrive dem på min kundeliste?

Sidste år skulle jeg til møde i 24syv med Simon Andersen med eventuelt henblik på en værts-tjans på radio-stationen.

Det var i hvert fald den opfattelse som jeg havde fået ud fra vores chat op til mødet.

Jeg møder op, og ud over Simon Andersen er stationens programchef tilstede.

Vi går ind på stationenes glasbur af et hjørnekontor. Kontoret ligner til forveksling det sted i zoo hvor de gamle store han-gorillaer holdes indespærret. I sikker afstand af det øvrige personale.

– Det er nok meget godt i disse tider, tænker jeg. Men den tanke holder jeg i situationen for mig selv.

Simon lukker døren. Vi er nu tre mænd alene i glasburet.

Jeg hilser på programchefen, og så tager Simon ordet.

Til min overraskelse lægger Simon Andersen ud med at fortælle om de mange millioner som stationen får i tilskud fra staten. Jeg studser lidt over relevansen af den information.

Er det meningen jeg skal blive imponeret over det store tal?

Vi snakker også lidt løst og fast - nok mest løst - om min baggrund. Og Simon Andersen er god til at stille spørgsmål.

Men den egentlige eventuelle tjans til mig som vært for et program de havde haft i tankerne på et tidspunkt, blev der ikke spildt mange ord på.

Simon tager i stedet sin notesbog frem og begynder at udfritte mig:

Om jeg har ideer til dit og dat.

Om hvad stationen kan gøre for at opnå mere gennemslagskraft.

Om jeg har ideer til programmer og værter.

Jeg går med på legen. Jeg giver mit besyv med. Kommer med forslag.

Simon noterer flittigt i sin lille bog.

Da jeg forsøger at dreje samtalen tilbage på tjansen som studievært, kommer svaret fra Simon i form af et retorisk spørgsmål gående på mine evner til overhovedet at holde fokus på et enkelt emne.

Her forundres jeg.

Det var Simon selv der drejede samtalen over på noget meget bredere end en specifik programfunktion. Og når jeg så leger med, skal jeg høre for en mangel på evne til at holde mig til emnet.

Jeg kunne også vælge at tolke det på en anden måde: Simon var mere interesseret i mine generelle indtryk og råd end han nogensinde for alvor havde haft mig i tankerne i en rolle som studievært.

Anyway, vi går tilbage til snakken om det mere generelle, som Simon faktisk får gjort mere konkret igen:

– Hvem kunne du forestille dig som vært i det program?

Den slags spørgsmål.

Jeg kommer med nogle bud på værter. Nogle af buddene afvises umiddelbart med henvisning til det ene eller andet praktiske forhold.

Vi snakker også om at 24syv ikke har opnået samme skarphed - og opfattes som langt mere “ufarlig” end det gamle radio24syv. Her giver jeg igen nogle råd.

Mødet trækker ud, og nogenlunde samtidig melder udmattelsen sig hos alle parter. Det er i hvert fald mit indtryk. Så vi takker af, og jeg får den sædvanlige smøre om at de vender tilbage.

Det gør de ikke.

Men til gangæld kan jeg se at de har succes med mine råd. Helt ned på det plan at de tager værter ind som jeg foreslog på mødet.

Så mit spørgsmål er nu:

Egentligt har jeg jo leveret varen. Og 24syv har fået ydelsen. Der er bare ikke blevet faktureret noget.

Men jeg har jo stadig brugt tiden på at rådgive og konsultere. Jeg har stadig gjort mine overvejelser på 24syvs vegne, og de har succes med mine ideer.

Må jeg så godt skrive dem på min kundeliste selvom de aldrig har betalt en øre for det?

Her er min ufuldstændige liste over kunder som alle faktisk har betalt for deres ydelser og været tilfredse med dem.