Skip to main content
  1. Blog/

Når man ringer til en potentiel kunde, og bliver bedt om at sende en mail.

·266 ord·2 minutter

Hvordan følger man op på en kort telefonsamtale?

Det kan være svært at vide om der er en reel interesse for ens ydelse, selvom man selv ser et klart behov.

Og det kan være svært at vurdere om henstillingen “send en mail” udtrykker et reelt ønske om at modtage en mail.

Men ofte giver det mening at følge op:


Kære Xxxxx,

Tak for den korte samtale på telefon omkring Xxxxxx Publications.

Jeg henvendte mig dels som fast læser af Xxxxxx Magasin og dels som professionel formidler med 21 års erfaring.

Formålet med min henvendelse var på den baggrund at tilbyde hjælp, så jeres formidling bliver endnu bedre.

Der var der jeg kom lidt i tvivl om hvordan du forholdt dig. Min opfattelse er som følger.

Jeres niveau er allerede højt. Men jeg ved at det kan løftes. Jeg ved der er plads til forbedringer. Både nogle “lavthængende frugter” — og andre ting som vil kræve mere arbejde at opnå.

Jeg håber at min mail har vækket din interesse. Hvis ikke det er dit bord, vil jeg ydmygt bede dig om at sende mig videre til en anden person i Xxxxxxs organisation som jeg kan drøfte sagen med.

Jeg bor selv i Xxxxxx, og jeg har før arbejdet med Dansk Industri, Gentofte Hospital, Illustreret Videnskab, Berlingske Media, Ingeniøren og Ugeskriftet i forbindelse med faglig formidling. For blot at nævne nogle få.

Med venlig hilsen,
Lennart


Det er et vilkår at man som selvstændig skal sælge sine ydelser, og ofte skal man sælge til en beslutningstager som selv er lønmodtager.

Det er ofte i sig selv en formidlingsopgave.