- Blog/
Sådan bliver du ved med at skrive bedre end kunstig intelligens
Indholdsfortegnelse
Jeg er til tider blevet kritiseret for at skrive for knapt.
Andre mener mine sætninger er for korte.
Eller at mine afsnit ikke er lange nok.
Folk har sikkert ret i deres kritik.
Men jeg er nu godt tilfreds med min måde at skrive på. Og jeg er ikke blevet mindre tilfreds efter at have arbejdet intenst med maskingenereret tekst det sidste halve år.
For hold da op hvor laver GPT nogle lange afsnit. Og ofte også nogle ret lange sætninger.
GPT laver til gengæld stort set ikke stave- eller trykfejl: Dine fejl er din signatur
Men at adskille sig fra GPT alene gennem sine fejl, det er nok alligevel ikke den mest opløftende tilgang til differentiering.
Så her er nogle andre bud på hvordan du bruger dit særkende konstruktivt.
Helt basalt har de store sprogmodeller kun adgang til den ydre verden. Til alt det som er blevet nedfældet gennem tiden i digital form. Det er naturligvis enorme mængder af tekst. Men det siger intet om din egen indre verden.
Brug sanser og erfaring #
Derfor skal du bruge dine sanser og erfaringer aktivt i din skrivning.
I en tid som er nærmest besat af data, er det i øvrigt forfriskende med lidt anekdoter og personlige beretninger. Så længe man ikke baserer for store konklusioner på dem.
En mere personlig skrivestil adskiller dig ikke blot fra den generaliserede kunstige intelligens, men skaber også en større identifikation med læseren som jo lige som dig har den indre verden som er lukket for sprogmodellerne.
De personlige erfaringer kan bruges som eksempler i teksten, til at underbygge mere generelle pointer.
Bryd op og skær fra #
En af sprogmodellernes (foreløbige) svagheder er tendensen til at gentage sig selv. Sige de samme ting på forskellige måder.
Det er faktisk en ret menneskelig tilbøjelighed.
Her er det at den bevidste tekstbehandling har sin styrke. Redigering er simpelthen alfa og omega. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at uden redigering, spilder du for meget af dine læseres kostbare tid.
Som jeg var inde på i indledningen, laver sprogmodellerne også generelt ret lange sætninger og afsnit. Her du samme tilbøjelighed, så bryd dem op.
Vær stærk på kendsgerningerne #
Har det med at digte på den dårlige måde. Alrtså opdigte.