2. Staccato
I den her serie af indlæg viser jeg hvordan man kan forbedre sine tekster og sin bevidsthed om sproget ved at skrive hver sætning på sin egen linje.
Der er nemt at se om et afsnit eller en tekst er for monoton når sætningerne står på hver sin linje.
Det er jo bare at sammenligne sætningslængden:
Husk at variere længden på sætningerne.
Ellers bliver det for kedeligt at læse.
Og rytmen bliver ensformig og hakkende.
Dette kalder man for staccatosætninger.
På separate linjer som herover er det nemt at se at disse sætninger har samme længde.
Det er også nemt at se at de alle er særsætninger.
Særsætninger er nemme for læseren at afkode, men hvis man ikke bruger andet, så øger man risikoen for staccato og ensformighed.
Det bliver nemt, men også kedeligt.
- Særsætning
- En helsætning uden ledsætning
Lad os i stedet prøve at skrive alle de samme sætninger på en og samme linje:
Husk at variere længden på sætningerne. Ellers bliver det for kedeligt at læse. Og rytmen bliver ensformig og hakkende. Dette kalder man for staccatosætninger.
Nu er det, som du kan se, noget sværere at sammenligne længden. Det er også sværere at lave en hurtig tekstanalyse og konkludere at der udelukkende er brugt særsætninger i afsnittet.
Længden af sætningerne betyder meget for rytmen i afsnittet. Og rytmen betyder meget for hvor engagerende teksten bliver.
Og variation holder læseren vågen.
Eksempel:
Økologi er godt for naturen og miljøet.
Lokalt.
Ser man på det samlede miljøregnskab mere globalt, tegner der sig [...]
Eller i udgivet form:
Økologi er godt for naturen og miljøet. Lokalt. Ser man på det samlede miljøregnskab mere globalt, tegner der sig […]
Ordet ‘Lokalt’ falder som et øksehug. Og læseren bliver vækket og nysgerrig på resten af afsnittet.
Afsnittet indeholder også både en almindelige helsætning, med en ledsætning, en særsætning - Lokalt er her i teknisk forstand slet ikke en sætning.
Desto mere effektivt og afvekslende.
Pointen er her at det er meget tydeligt at se variation af ytrings- og sætninglænden i afsnittet, når hver sætning og ytring får sin egen linje i skrive- og redigeringsfasen.
Vil man undgå at ens afsnit bliver for ensformige, søvndyssende eller hakkende, så er variation vejen frem.
Og mangel på variation bliver meget tydelig når hver sætning har sin egen linje.
Husk. Variation holder læseren vågen.