7. Det første ord vækker — det sidste ord ægger

En af fordelene ved at skrive hver sætning på sin egen linje, er det hurtige overblik over start- og slutord.

Det er vigtigt fordi startord og slutord har en bestemt funktion i en sætning eller ytring.

Et eksempel fra en popsang:

Bang, bang — into the rooooom

Det første ord vækker — det sidste ord ægger.

I det her tilfælde er Bang, bang to “slag” der som startord vækker læseren (eller måske snarere lytteren) og rooooom trækkes som slutord ud og lægger op til næste sætning (ok, næste vers).

Og sådan fungerer rigtigt mange sætninger og ytringer faktisk, omend det sjældent er helt så klart som i eksemplet her.

Økologi er godt for naturen og miljøet.
Lokalt.
Ser man på det samlede miljøregnskab mere globalt, tegner der sig [...]

Eller i udgivet form:

Økologi er godt for naturen og miljøet. Lokalt. Ser man på det samlede miljøregnskab mere globalt, tegner der sig […]

Her fungerer Lokalt både som vækkende startord, og æggende slutord. Ordet falder som et øksehug. Og læseren bliver vækket og nysgerrig på resten af afsnittet.

Et tredje eksempel har jeg selv konstrueret:

Du er i chok.
På bordet foran dig ligger en regning.
Priserne på elektricitet [...]

Læserhenvendelse er som regel et effektivt startord. Og slutordet chok rejser her et spørgsmål som leder læseren frem til næste sætning i afsnittet. I chok over hvad?

Med teknikken en sætning per linje er det meget nemt at holde øje med alle startord og alle slutord.

Skriver du derimod, som de fleste andre, dine sætninger sammen på en enkelt linje, så gemmer mange start- og slutord sig væk fra dit skarpe blik.

Husk. Det første ord skal vække, det sidste ord skal ægge.