Skip to main content
  1. Blog/

Delinger giver bonus på LinkedIn

·218 ord·2 minutter

Læg relevante links på LinkedIn og forøg antallet af besøg til din profilside mangefold.

For ganske nylig begyndte jeg via LinkedIn at dele links til min blog her på Kiils.

I første omgang var hensigten at dele ud af de erfaringer, som opbygningen af et digitalt medie helt fra bunden, har givet mig. Og det er ikke så få!

Jeg har brugt fem år på at skabe Folkets Avis, og i det tidsrum har jeg faktisk kun sporadisk haft tid til at bruge LinkedIn.

Modtagelsen på LinkedIn efter fem års pause har været rigtig god. Se blot her:

Graf

Min aktivitetsforøgelse på LinkedIn, hvor jeg på det allerseneste flittigt har delt relevante links med originalt indhold, er i den grad blevet belønnet.

Måske er der i dag mere fokus på indhold på LinkedIn end der var for fem år siden, da jeg sidst brugte LinkedIn med jævne mellemrum.

I hvert fald kan jeg konstatere at deling af relevant og originalt indhold som links på LinkedIn resulterer i en markant stigning i antallet af mennesker som tjekker ens profilside ud.

Konklusion:

Hvis du gerne vil have flere mennesker til at besøge din profilside på LinkedIn, skal du bare dele godt og originalt indhold.

Om sammenhængen også gælder i samme grad hvis du deler andres indhold, skal jeg ikke kunne sige.