Klimaleksikon
Her i 2024 fylder Klimaleksikon 16 år!
Klimaleksikon er dermed Danmarks bedste og længstlevende side om klima.
Siden er et samarbejde mellem mig og to andre naturfagsformidlere, Thomas Hesselberg og Mikkel Houmøller. Siden indeholder omkring 100 opslag på centrale emner inden for klima og klarer sig enormt godt i google-søgninger.
Siden holdes løbende opdateret, og hundredetusinder af børn og unge har lært om klima og energi på siden.
Sidens brugere er overvejende børn i folkeskolens ældste klasser og unge på ungdomsuddannelserne.
Lærerne bruger aktivt Klimaleksikon i undervisningen, det ses blandt andet af de mange henvisninger fra diverse undervisningsplatforme:
Desuden ser vi at Klimaleksikon hovedsageligt finder anvendelse inden for den almindelige undervisningstid:
Der er en overvægt af piger hvilket er en smule atypisk for en side som i bund og grund er naturvidenskabeligt orienteret og skabt af naturfagsformidlere.
Men det viser i hvert fald at interessen i naturvidenskab og teknologi er der fra den kant også når det overordnede emne blot er vedkommende nok.
Opslagene, som er kerneindholdet på siden, er naturligvis skrevet i et tilgængeligt sprog som passer til målgruppen af unge mennesker. Men mange granvoksne har skam også glæde af siden. På en række af opslagene har vi nederst spørgsmål, som brugeren kan besvare og dermed få en fornemmelse af om man fået fat i de væsentligste oplysninger i teksten ovenfor.
Siden er strengt apolitisk og faktuelt baseret. Det er en aftale jeg selv er glad for, da der er en stor lettelse i at være involveret i noget som er ent fakta-orienteret. Jeg nyder virkelig at have et frirum for politik og har derfor meget let ved at adskille Klimaleksikon fra mit øvrige virke.